|
HELSE OG
SUNDHED
Jeg har igennem mine efterhånden mange år bevæget mig i
branchen indenfor det alternative og gennem årene har jeg
afprøvet og fundet mange af vores moder naturs herligheder
som et godt tilskud til en sund hund og også ved mange
sygdomme har jeg brugt naturmedicin med rigtig gode
resultater, nogle af de ting har jeg lagt ud på denne side
til gavn for andre som vil prøve dem, men også til en
orientering om at et ensartet foder (tørfoder) ikke dækker
hele hundens behov for hvad den skal have.
"Det skal dog pointeres at dette er mine erfaringer og
meninger"
Hvis vi andre blev præsenteret for et bestemt måltid mad,
uden variation dag efter dag og år efter år, hvordan ville
vi blive.
Vore hunde stammer jo fra den vilde natur og det gør at de
ikke havde adgang til mad hele dagen, nej de spiser sig
mætte når de finder mad ca. en gang om dagen, nogle gange
må de gå en dag uden mad, men de spiser hvad de finder,
det er både kød, grøntsager og frugt.
Det er os der har formet vores hunde til at være som vi
vil have dem og udviklet tørfoder som dækker hundens
daglige behov for at overleve, MEN VI SKYLDER VORE BEDSTE
VEN MERE END "BARE AT OVERLEVE"
RÅT KØB OG FISK
Råt kød og fisk er godt for vore hunde, fra naturens side
ville de spise "utilberedt " kød og fisk, de elsker at få
lov til at bruge deres tænder til at tygge et stykke kød
eller fisk og ud over at det er godt for deres fordøjelse
får de en flot blank pels
SE MERE UNDER BAFF FODRING PÅ NETTET det er nemt og
hundene vil elske dig for denne form for fodring, der
består af kød, ben, frugt og grønt.
GRØNTSAGER

Grøntsager er en vigtig vitaminkilde ikke kun for os
mennesker, men også for dyr, ikke i form af et tilsat
produkt i tørfoder men sammen med det tørfoder man nu en
gang bruger
Kogte Gulerødder, rødbeder, ærter, kål og mange andre
grøntsager er rige på vitaminer.
Jeg koger disse grøntsager hver dag, blender dem med væden
fra det de er kogt i og blander det i foderet, sammen med
blendet frugt hver dag (hvis hundene kan lide det råt ja
så er det jo langt det bedste, men ved at blende det får
hver hund deres daglige portion af frugt og grøntsager
blandet i deres kød.
Jeg har oplevet hundene der blevet mere aktive og glade,
deres pels skinner og de spiser med stor appetit, gamle
hunde bliver som født på ny og har mere energi, præcis som
vi andre får når vi spiser grøntsager.
GULERØDDER

Vitsen med: At gulerødder er god for øjnene, da der ikke
er nogen der har set en kanin med briller, er ikke helt
ude i skoven.
Fra gulerødder får vi kalium karotiner - (betakarotiner),
som er et forstadium til det egentlige vitamin A.
Karotiner omdannes først i fordøjelsen til det egentlige
vitamin, og man kan ikke overdosere: Hvis du har problemer
med synet også natteblindhed. eller vækstproblemer,
hudproblemer, svage slimhinder, eller dårlig
forplantningsevne eller dit immun - systemet er svækket.
Så skal du spise masser af gulerødder.
RØDBEDER OG ANDET GRØNT
Alle fødevarer indeholder jern. De mest jernrige
levnedsmidler er f.eks. kød, lever, abrikoser,
leverpostej, spinat, broccoli, rødbeder og rosiner.
KÅL

Glucosinolater
Glucosinolater forekommer i kål. Glucosinolaterne
nedbrydes til stoffer, der har en række egenskaber, som
muligvis er sygdoms- og kræftforebyggende.
GLUCOSAMIN

Et dagligt tilskud af Glucosamin er også et most her i
huset, Glucosamin er med til at opbygge og styrke brusken
omkring knoglerne og for gamle hunde er med til at holde
dem mere smertefrie ved gigt.
Ved kræft hos en hund kan man med stor held forlænge
hundens liv og i en del tilfælde helbrede kræften ved at
bruge hajbrusk, dette kan også bruges forbyggende, hvor
man ved at der ligger kræft i linierne på hunden.
Hvordan virker det?
Glucosamin er et sukkerstof, der findes naturligt i
kroppen, hvor det holder på væsken i led brusk, så den
bliver elastisk. Glucosamin medvirker også til at smøre
leddene, ligesom det kan hæmme virkningen af de enzymer,
som er med til at ødelægge brusken ved slidgigt.
Glucosamin udvindes normalt fra skaldyr, som for eksempel
krebs. Det kan dog også fremstilles kunstigt.
Hvad bruges det imod?
Midlet anvendes ved slidgigt, hvor det dæmper smerterne,
giver øget bevægelighed i leddene og hjælper med
genopbygningen af nyt bruskvæv.
HINDBÆRBLADE

Hindbærblade er godt for tæver der skal have hvalpe, jeg
giver dem tørrede hindbærblade fra 3 uge i graviditeten og
til 3 uger efter fødsel, Hindbærbladene er med til at let
gøre fødslen og er med til at livmoderen trækker sig
sammen igen.
PROSTATA OG PROBLEMER VED PARRING MED HANHUNDE

Økologiske græskarkerner og tranebærsaft er godt ved
prostata hos hunde og hvor en hanhund før har været viril
og pludselig har svært ved at parre, kan dette skyldes
problemet, det gives i en 1-2 mdr. periode
Græskarkerner har en række terapeutiske egenskaber:
- Græskarkerner bruges ved urinvejsproblemer herunder
prostata problemer. Indeholder gode olier
og zink
- Græskar er urindrivende og kan bruges til alle
reumatiske sygdomme.
- Græskar frø er generelt et godt ormemiddel.
TÆNDERNE
Rene tænder hos en hund betyder også for hunden at den har
det godt, derfor er det vigtigt at den får lov til at få
noget at tygge på, her tænker jeg på rå ben som hunden
elsker, men også tørrede muskler og sener fra dyr, de kan
købes i mange dyre forretninger.
Tænderne er hunden vigtigste redskab og det er vores pligt
at hjælpe hunden på bedste måde med at holde dem rene og
fri for plak belægninger
Gulerødder er også en glimrende til, men renser dog ikke
så godt som hvor de virkelig skal slide i tingene som ben
og sener og tørret fiskeskind.
ÆBLECIDEREDDIKE er med til at reducere belægninger
af plak på tænderne og det der må komme er let at skrabe
af, 1 spsk. i en skål vand hver gang den fyldes er nok.

Æbleeddike eller æblecidereddike er et gammelt middel der
anvendes mod mod en masse lidelser.
Æbleeddike er fremstillet af gæret æblesaft. Det
indeholder ikke væsentlige mængder af mineraler og
vitaminer.
Gode egenskaber:
- Det har i folkemedicinen sammen med honning været brugt
til behandling af led sygdomme.
- Det kan bruges ved diarre og mavebesvær.
- Det kan bruges udvortes ved helvedesild. Man påsmører
det 3-4 gange i løbet af dagen.
- Æblecidereddike kan stabilisere blodsukkeret. Årsagen er
nok en kombination af en bedre fordøjelse og stabilisering
af kroppens surhedsgrad.
- Æblecidereddike bekæmper alle mulige bakterier og virus,
der angriber halsen. Det er også godt for huden, fx som
omslag, og er godt for håret mod blandt andet skæl og
kløe, mod forbrændinger, helvedesild og hud infektioner.
BACHS BLOMSTERMEDICIN

"Bachs blomstermedicin kan hjælpe dig videre, hvis du er
blokeret af f.eks. sorg, vrede eller angst".
Bachs Blomstermedicin - eller Bachs Blomsterremedier, som
det rettelig hedder - er et "søstersystem" til en form for
naturhelbredelse, der kendes fra de australske ab
originals. I Australien har planter været anvendt mod
følelsesmæssige ubalancer siden "tidernes morgen", hvilket
vil sige, at de ældste vidnesbyrd om australsk
blomstermedicin er ca.. 5000 år gamle.
Nødhjælpsremediet (Rescue Remedy)
Bachs blomstermedicin er min ABC, Nødhjælps remediet er
min Bibel, jeg bruger den specielt hos hunde ved uro
1 spray i munden er som regel nok ( giv ikke mad og vand
bagefter) det dulmer og er ganske uskadeligt
Virker specielt godt ved uro fx. nytårsskyderi,
tordenvejr, som hunde ofte ikke kan lide, rejser
MASSAGE
Som vi mennesker elsker hundene også at få massage, de
nyder de blide strøg og slapper fuldstændig af, efter en
cykeltur eller lang løbetur, spænder vi mennesker ud i
musklerne, dette kan vore hunde også have stor gavn af,
efterfølgende af en blid massage.
SVØMNING

Svømning er godt for hundene de får rørt deres muskler på
en anden måde end de ville gøre ved en lang løbetur, det
stabiliserer musklerne og er godt specielt for ryggen på
hundene.
BUKKEHORNSFRØ
Bukkehornsfrø har tillige vist sig at være godt hvis
hunden har problemer med analkirtlerne
Bukkehornsfrø
- Trigonella foenum graecum - indeholder en
række naturlige stoffer i form af alkaloider, proteiner,
aminosyrer, flavonoider, saponine cumarin, fedtstoffer,
fibre og vitaminer samt mineraler. Bukkehorns frø er en
fast bestanddel af karry, der findes i mange forskellige
afskygninger, især i Indien.
Bukkehorns frø virker let nedsættende på kolesterol,
formentlig på grund af fiberindholdet, og virker
stabiliserende på blodsukkeret på grund af forbedring af
insulinens virkning hos type 2 diabetikere, hvor der
også i en undersøgelse fandtes en klar nedsættelse af
kolesterol. Bukkehorns frø virker også slimløsnende,
modvirker forstoppelse og bedrer appetitten. I
laboratorieforsøg har man fundet, at stoffet fenugreekin,
der findes i bukkehorns frø, hæmmer virus, styrker
hjertet, virker vanddrivende, betændelseshæmmende,
blodsukkernedsættende og sænker blodtrykket.
Bodybuildere har brugt bukkehorns frø til at fremme
muskeludviklingen med. Det skal også kunne hjælpe på
uren hud og betændte sår, både ind- og udvortes. Som
afkog skal det være godt mod tandkødsbetændelse.
Man
kan få bukkehornsfrø i kapsler (A.O. Hansens 103), i
karry, eller man kan bruge det som te, der laves på en
teskefuld bukkehorns frø.
I
mindre mængder er der ikke påvist nogen bivirkninger af
bukkehorns frø. Optagelsen af lægemidler, der tages
sammen med karry under et måltid, kan påvirkes på grund
af det høje indhold af vandopløselige fibre. Bukkehorns
frø har ry for at virke stimulerende på livmoderen, så
det frarådes, også på grund af indholdsstofferne i
øvrigt, under graviditet og amning at indtage større
mængder af f.eks. karry end de, der normalt findes i
maden. Bukkehorns frø er på EU's liste som en naturlig
smagstilsætning til mad i mindre mængder.
Carsten Vagn-Hansen
A.O.
HANSEN 103 kapsler og te består af bukkehorns frø og
hørfrø
Bukkehorns frø, aktive stoffer:
1) Steroidsaponiner (diosgenin, gitigenin, tigogenin
(spor), yamogenin), flavonoider (vitexin,
vitexinglykosid, arabiosid fra orientin hhv. isoorientin
o.a., enzymer, cholin, proteiner (25%), fede olier
(7-8%) med lecithin og fysosterin, planteslim,
vitaminer, mineraler, bitterstof.
2) Ca.
6 % slimstoffer, hørfrøpektin, 30-40 % fed olie,
linamarin, lotaustralin, linamarase (enzym), 20-25 %
protein.
Virkemekanismer:
1) Høj
koncentration af næringsstoffer, der virker styrkende og
stimulerende; steroidsaponinerne fremmer (sammen med
andre bestanddele) insulinproduktionen; cholin, lecitin
og andre bestanddele virker leverstyrkende.
2) Blødgørende og betændelsesbekæmpende virkning,
lindrer irritation og smerter ved indvortes
betændelsestilstande i fordøjelseskanalen og i
urinvejene.
Indikationer: Tarmkatar
og betændelsestilstande; candida albicans. Udvortes mod
bylder o. lign.
Modindikationer: Ingen.
Health
News 2002
Opdateret
torsdag den 09. oktober 2008 |
|