Nyheder Dagbog / Didar - forår 2009

Dagbog januar 2009

Så er år 2008 gået og vi siger goddag til år 2009.

Året har på mange måder været præget af både dejlige, men også kedelige stunder, de kedelige stunder er dem der har været præget af sygdom og dødsfald hos vore tobenede venner og familie, det har taget hårdt på kræfterne og også psykisk her det været meget hårdt, men efter regn kommer heldigvis solskin og det har vi haft meget af i årets løb.

Mange dejlige nye og gamle hvalpekøbere har været på besøg, mange dejlige mails og billeder er rullet ind over indbakken på min computer og hvor det varmer og glæder en ”mors” hjerte at se disse dejlige hunde herfra der har fået et super dejligt hjem. 

Mange super gode resultater og mange nye champions fra os har præget 2008 og på jagtfronten såvel som brugsprøver og praktisk jagt har hunde fra os klaret sig med bravur og vi er meget stolte og der skal lyde et stort tillykke herfra. 

Året har også budt på rigtig mange helt fantastiske træningsdage hos Henny og Erik, I Humleore og i Nordsjælland, dage hvor vi samles om et fælles mål, nemlig træning af vores gravhunde, ofte er det blevet sent inden vi er kommet hjem, da det er svært at løsrive sig fra et godt selskab. 

År 2008 har også budt på nye og dejlige venskaber med opdrættere i udlandet, dette er med til at man får lidt føling med hvad der rører sig i vores udenlandske klubber og vi kan udveksle erfaringer, men det har også budt på nogle gode sammenarbejder mellem vore kenneler. 

Jeg har som mange andre år haft en del rejser til Italien, dels for at aflevere hvalpe, men også for at besøge mine gode venner Laura, Lucia og Stefano i Milano, dette venskab startede for snart 5 år siden da jeg købte min første røde gravhund Rubio, Laura og Lucia har arbejdet på højt plan med den røde farve på gravhundene, de har en stor ekspertise som jeg benytter mig af, når jeg parrer på og med mine røde gravhunde, hvilket har gjort at jeg i dag sidder tilbage med pelse på mine røde hunde, som bliver bedre og stærkere for hver gang, men også at jeg har måtte sige nej til parringer på mine røde hanner, hvis jeg fornemmer at her vil der ikke komme nogle ordentlige pelse ud af det.

Jeg har et tæt sammenarbejde med Laura og Lucia og jeg har via Rubio kunne give dem hunde tilbage med er lige så godt eksteriør og temperament som jeg i sin tid fik med Rubio og Alice fra dem.

Her i huset har vi flere generationer efter Rubio, Vi parrede Emilie med Rubios søn Bellomis Yipiie Rödskägg og fik et super kuld, her beholdt vi selv Kashmir, som er en rigtig dejlig og smuk hund, Kashmir blev far til Rubios datter Zilpha og i dette kuld beholdt vi Ærkesøde Æmmely, som også har gået super godt på udstilling, I kuldet med Kashmir viste det sig at her kom 4 champions i 4 forskellige lande, Ravnsagers Klare Gulla rejste til Italien og er tophund der, Ravnsagers Kashina rejste til Finland og har flere Bir og Bim placeringer og Ravnsagers Krytonite for Manipulus rejste til Ungarn og har mange bir og bim placeringer.

En anden parring som har været helt fantastisk og har givet unike smukke afkom er kombinationen mellem Elvis og Bellomis Uside Down, her Bellomis ecstasy tophund i Sverige, Hendes bror Explorer har topplaceringer i Sverige og brormand earl gray i Finland og ja så vores egen Escada (Luna) som hurtigt blev champion og har topplaceringer i ind og udland, så mange superhunde i et kuld er ønsketænkning, men med omtanke kan det godt lykkedes men det bedste af det hele er at temperamentet på disse hunde er lige så godt som deres eksteriør, det er glade og sociale hunde alle sammen. 

På verdens udstillingen i Stockholm, blev Elvis søn Manipulus Comodus Verdens vinder og sikke en dag for os, Comodus blev i 2006 unghunde verdens vinder og tog så igen kegler i 2008, vi er utrolig stolte af ham og vores gode ven og sammenarbejdspartner Csaba og Comodus sluttede året i Ungarn med at blive BIS 1 i Champion og Champion og blev årets hund i Ungarn (igen) 2008. 

En stor tak skylder jeg min gode veninde Gitte som træder til og hjælper når Søren og jeg er på jagtrejser, så flytter hun ind og passer hunde og gård på bedste vis, hun hjælper på udstillinger med at handle hunde, hvis jeg ikke selv kan og er der når jeg behøver hjælp.

Gittes hunde har deres 2 hjem her hos os, når hun kommer, går hendes hunde i flokken af mine som det var det mest selvfølgelige og der er aldrig optakt til postyr, tværtimod. 

Sidst på året fik Luna og Ælvira hvalpe og i Lunas kuld vil en han og en tæve blive her hos os, hvalpenes navne er Ravnsagers Hemmingway Akasut og Ravnsagers Hotlips Akasut, disse hvalpe vil hvis de bliver til det skulle med mig rundt på udstilling og prøver, pt. ser de fine ud.

En han rejser til Polen og en han rejser til USA i en by tæt på Washington. 

Vi har været på årets 2 første udstillinger og det var i Gøteborg i Sverige, Paveks Ulk blev Svensk champion og Kashmir blev bedste han lørdag og 2 bedste han søndag, og blev også Svensk champion. 

Vi siger tak for de mange julekort og julehilsner, du kan se dem på siden med julekort. Som Kommer senere.

Bir og Bim

Vi siger tak for de mange julekort og julehilsner, du kan se dem på siden med julekort. Som Kommer senere.

God mad og hygge

 

Julebord

 

 
 

Dagbog efterår 2008

Dagbog forår 2008

Dagbog efterår 2007

Dagbog forår 2007 / Ealier Didar
the spring 2007


 

Opdatere / Update 08. juni 2009
All Photo / Picture Copyright Hanne Andersen
Webmaster
Bevi Data