Nyheder Dagbog / Didar - forår 2010

Marts 2010

En lang og hård vinter har holdt sit indtog i Danmark og der er både fordele og ulemper ved at bo så langt ude på landet som vi gør,
smukt som et maleri var det her, men det var også svært at komme herfra, snedriver bunkede sig op og det var så og sige næsten
umuligt at komme til og fra, dog har nogle af vores hvalpekøbere trodset vintervejret og været her og se til deres hvalpe.

Derimod var der rigtig mange dejlige timer for hundene at lege og boltre sig i sneen og det er noget de kan bruge og efter en tid
er der bare total stilhed, alle ligger foran varmen og hygger sig i en bunke, helst ved siden af og oven på hinanden (skønt at se).
Men vinterens hårde strabadser er nu afløst af et kommende forår, så vi og hundene byder velkommen med stor glæde,
for det betyder rigtig mange timer i haven, med leg og hygge.

Farvel til Umbra Farvel til Henrietta

Farvel til UmbraFarvel til Henrietta

Ja hvalpe er rejst hjemmefra, den sidste lille Youngblood er rejst til Frankrig, vi ønsker alle 3 familier held og lykke med deres nye hvalp,
men vi har allerede fået fine tilbagemeldinger på at det går godt.

Farvel til Ravnsagers Younghunter Farvel til Ravnsagers Younglove Farvel til Uzo

Farvel til Ravnsagers Younghunter

Farvel til Ravnsagers YoungloveFarvel til Uzo

Foran os ligger et år med nye udfordringer både på udstilling og på brugsprøver, nogle af de unge hunde skal trænes på grav og det par skal med til ringtræning.
Vi har dog skudt året i gang med de 2 første udstillinger og det gik rigtig fint, en Bir, en Bim, en bedste hvalp og det første championat, resultaterne er på vores resultatside.

Vi har stadig et par standard hvalpe til salg og vi har besluttet at der kun vil komme et enkelt eller to standardkuld i løbet af sommeren, derimod er Yrsa kommet i løbetid og hun skal parres med Adam, det bliver lidt spændende at se hvad disse to dejlige hunde kan lave sammen, men vi har bla. I denne kombination tænkt rigtig meget på jagten i de små og her skulle være alle muligheder, samtidig med at de er samme type af udseende og temperament.

Vores lille dværg Qvæk efter Alice og Adam er et livstykke af format, halen svinger konstant på ham og han er glad for alle.
Qvæk blev bedste hvalp i Fredericia og da han skulle i store ring (som jeg ellers havde opgivet da han faktisk nægtede at gå i snor) ja så blev han så glad over alle de mange hvalpe af forskellig racer at han ikke gik men sprang rundt i ringen efter de andre, der skulle leges (der var noget han havde misforstået), men han fik en rigtig god oplevelse og vist at han er hvalp med stort H.

Vi har overvejet lidt udstillinger i udlandet, men pga. mit helbred ikke er helt i top, bliver det kun med nogle få hunde og ikke så mange rejser, dog ser jeg frem til en rejse som jeg skal på sammen med min svigerdatter Louise her i foråret, nemlig en tur til Italien og besøge mine 2 dejlige veninder Laura og Lucia og Lucias kæreste Stefano, og ja så selvfølgelig alle de dejlige venner jeg gennem mine mange rejser til Italien har fået igennem mange år.

Elvis er rejst en tur til udlandet igen, han har nogle damer som venter på hans bekendtskab, men det bliver kun nogle få måneder han skal være væk, men jeg er sikker på han glæder sig over gensynet med sine værtsfolk, som venter ham med længsel.
Elvis opnåede sidste år på 3 udstillinger at få sine 3 veteran certer i Tyskland og blev også Tysk veteran champion, men ikke nok med det, er han gået til tops flere gange både som BIR og blevet placeret i BIS konkurrence blandt mange mange racer.
Nu er 8½ år jo ingen alder for en gravhund, tværtimod er det en hund i sin bedste alder, men man kan melde til i veteranklasse fra hunden er 8 år, så det har vi gjort, også søster Emilie har gjort det fint i veteranklasse, hun mangler blot 1 cac., så er hun også veteran champion.

Rosy har fået hvalpe, hun fik 2 piger og 2 drenge, det blev til en ren farveskala, 1 mørk chokoladefarvet han, som er solgt til Italien, 1 rød han, som er solgt til Italien, 1 rød tæve som er solgt til USA og en vildtfarvet tæve, som er solgt, men bliver i Danmark, hvalpene er nu 6 uger og er både søde og sjove nu og det gør helt ondt at tænke på at om kort tid er de spredt ud over flere verdensdele, men det er søde og dejlige familier der skal have dem, så det hjælper lidt på selvmedlidenheden.

Vi har 1 kuld dværge og 1 kuld miniaturer på vej, det er Yrsa der er parret med Qvæk og vi er næsten sikre på at hun er drægtig, her er allerede skrevet mange op til hvalpe, så nu må vi se hvad der kommer, den anden er Ulivetta som skal have sit sidste kuld og også her har vi skrevet folk op og til begge kuld er en del af reservationerne fra udlandet.

Vi har haft 3 hunde til rygfotografering Muffin, Otto og Skotty, men har endnu ikke fået noget resultat.

Senere på året har vi planlagt en parring, som nok er imod mine principper, men det viser sig at muffin som selv blot vejer 6 kilo i sine to hvalpekuld med en fin størrelse han, overvejende får dværghvalpe og det har også vist sig at de dværghvalpe der kommer efter hende har en helt fantastisk jagtside med sig og denne jagtside vil vi gerne sammenstille med at hun nu laver overvejende dværge fremelske, så Muffin bliver sidst på året parret med Uno, jeg mener absolut ikke man skal blande standard med de små størrelser, men her er der for mig en klar mening i at gøre det og jeg har allerede en del bestillinger på denne kombination pga. at det viser sig at jagten kommer med ned i de mindre størrelser, der vil overvejende ventes chokoladefarvet hvalpe, da Muffin er brun og Uno er fin bærer af det brune gen.
Fra Muffins sidste kuld med Quartermainn, har vi stadig en lille pige (dværg) som rejser med mig til Italien, hvor hun er solgt til.
Fra Muffins første kuld, bor lille Choco i Italien og har opnået fine resultater på udstilling, men det interessante er at hun faktisk er helt unik god på buk, hun har cert., (som kun de bedste hunde får) på gravprøve på kanin og ræv, hun driver med hare og forventes på prøve på drev på vildsvin, som hun viser rigtig gode egenskaber på til træning.

Ja så er der jo blot et par måneder til vores gamle Bibiana runder de 14 år, hold da op hvor tiden er gået hurtigt, men hun er stadig frisk som en havørn og grå er hun bestemt ikke og ikke en tand mangler hun i munden, selvom de ikke er helt så pæne mere, er de der alle sammen. Jeg håber så mindeligt meget at vi får lov til beholde hende rigtig længe, hun er vores maskot her i huset og vores gode jagtkammerat og sengevarmer.

Som mange der kommer her i huset, ved lever vores hunde i en stor flok sammen med os, de eneste der bliver adskilt fra flokken er tæver der er i løbetid, de elsker hinandens selskab og bruger tiden til at lege og muntre sig med hinanden og os og vi har sjældent ballade, de tilpasser sig hinanden og respekterer at jeg er den der bestemmer, selvfølgelig kan vi have lidt ballade, men det er blot hurtigt at gribe ind, inden det udvikler sig og alt er i orden igen, typisk er det en ung hund der skal prøve kræfter med en af de gamle og så bliver man altså sat på plads og sådan skal det være, men dagligdagen med hundene er så rig på oplevelser, altid nye udfordringer og dagene er aldrig ens.

Som tidligere skrevet kommer her hvilke hunde vi har eller har opdrættet, der er blevet champion i 2009, det er blevet til 40 nye championater i år.


Standard

Ravnsagers Aka-Osse Sut VDH Veteran Champion (dette var hans 20 championat)
Han er også blevet Kasselsieger 09 Leipzigsieger 09,

Ravnsagers Kashmir Akasut er blevet Dansk Klub Champion, Polsk Champion, wutchampion og International Champion. Han er også Neumunster sieger 09

Bellomis Escada Danish Collection er blevet Danish Champion, Danish Club Champion, Wutchampion, International Champion, International (U) Champion, Polsk Champion, Luxemburg Champion, og Danish vinder 09

Ravnsagers Wapti er blevet Svensk champion og Svensk vildtspor champion

Ravnsagers My Sweet Love Menelaos er blevet Danish champion og Svensk vildtspor champion

Ravnsagers Tocai Tale of Midsummer er blevet Fransk champion

Ravnsagers Klara Gulla Akasut er blevet San Marino champion, WUT Champion, VDH-Champion, DTK-Champion, International Champion

Ravnsagers Heartbeaker er blevet Svensk Champion

Ravnsagers Danish Tocai Design er blevet San Marino Junior Champion, WUT Junior Champion, Italiensk Unghundechampion

Ravnsagers Ærkesøde Æmmely er blevet Dansk Champion, Wut Unghundechampion og Luxemburg Unghundechampion

Dværg

Ravnsagers Mon Petit er blevet Dansk Champion, Svensk Champion, Dansk klub Champion, International Champion, VDH-Champion Club og dgk vinder 09 og Wutch

Ravnsagers Xenedoka er blevet Dansk Champion, Svensk Champion og Svensk vildtspror Champion


Miniature

Ravnsagers Malika er blevet Dansk Champion og Københavnsvinder 09

Ravnsagers Raindrops Roseanne er blevet Amerikansk Champion

Vi har haft et hav af bir, bim, big og bis placeringer igen i år og en del titler mere, så et år vi vil se tilbage på med meget stor tilfredshed og stolthed.

Vi vil gerne rette en stor tak til vores hvalpekøbere i ind og udland der har været med til dette brag af championater, vi er rigtig glade for at I vil deltage og stille op på udstillinger og prøver og vi glæder os til at følge jer fremover.

Rosys søster Roseanna som bor i USA skal senere på året parres med en rigtig fin og spændende han og jeg har sikret mig en han hvalp fra kuldet, det bliver rigtig spændende parring, med nye linjer vi slet ikke har her i Danmark.


Her på falderebet af vores opdatering, har vi fået denne søde mail af Pernille, som jeg har lyst til at lægge ud, den fortæller lidt om hvor stor en glæde det er at være gravhundeejer og hvor stor glæde hundene har af selskab med andre hunde, disse to søskende har nydt hinandens selskab siden hvalpe og hvor dejligt at læse at de stadig bevarer kontakten til gavn for 2 og 4 benede.

Fortsat held og lykke til jer i fremtiden og tak for I af og til sender os billeder og mails, jeg elsker når de dumper ind på mailen.

Silla

Kære Hanne


Jeg har lige været på indkøb og mødte den mest fantastiske lille ruhårede dværg/miniaturehvalp, Rex. Jeg måtte jo hilse på ham og det viste sig, at han var fra din kennel.

Jeg tænkte at jeg lige ville sende dig en hilsen og fortælle om Silla og Odin, født 27/10 2005. De bor jo sjovt nok kun en kilometer fra hinanden her i Holte.

Silla er den sødeste og gladeste hund, jeg har mødt. Hun er nem, løber løs i skoven uden problemer, snakker med de andre hunde (de store sorte får dog besked på, hvem der i virkeligheden bestemmer!) og er altid parat til at lægge sig på ryggen for en kæletur af forskellige hundeejere. Mange har svært ved at forstå, at hun nu er mere end fire år gammel, hun er meget hvalpet i sit udtryk.

Hun og Odin er meget glade for hinanden og leger sammen på en helt anden måde, end de gør med andre hunde.

De er begge to raske og friske. Odin har haft en infektion der påvirkede leveren, men er ok nu. Silla er en gang i mellem øm over lænden, men har IKKE diskusprolabs.

De to små hunde giver utroligt meget tilbage til os ejere, man kan mærke, at de fik en god start på livet hos dig.


Jeg og Silla vil ønske dig og din familie en god Påske.


Mange hilsner


Pernille

 

 Ealier Didar
Dagbog efterår 2009

Dagbog forår 2008

Dagbog efterår 2007

Dagbog forår 2007 /
the spring 2007

Opdatere / Update 25. marts 2010

All Photo / Picture Copyright Hanne Andersen
Webmaster
Bevi Data